Feriebolig i Brattingsborg Skov, 12 sengepladser, hyggelig have og tæt ved skov og strand.


Fra sæson 2018 slår Samsø Ferie dørene op til endnu en ferieboligperle på Samsø. Det sker i den smukke Brattingsborg Skov, hvor du og din familie nu kan nyde afslappende feriedage i den ene længe af den atmosfærefyldte tidligere godsinspektørbolig, Ørnslund.


Med sine 12 sengepladser (5 dobbeltværelser og 2 opredninger i stuen) og 3 badeværelser sætter ferieboligen ved Ørnslund den perfekte ramme for den store familie, vandregruppen, kortklubben osv. Derudover byder boligen på et moderne køkken med et stort spisebord og en charmerende slagbænk, en stemningsfuld stue og en have med kig til både skov og marker.


Ferieboligen er omkranset af træer, marker, et rigt dyreliv og stjernehimlen. Via skovvejene føres du endvidere til en af Samsøs flotteste kyststrækninger. Nærmeste nabo er Samsø Retreat (se www.samsoeretreat.dk), der har til huse i hovedhuset. Ørnslund er med andre ord det perfekt sted til jer, der holder af naturen, roen og livet på landet.


Diverse
Fjernsyn (danske tv-kanaler), radio, gratis internet, havemøbler og grill.
Rygning er ikke tilladt i Ørnslund feriebolig.
Hund ikke tilladt.
Dyner, puder, porcelæn m.m. til det antal personer, der lejes til – dvs. i alt/max 12 personer. Baby indtil 1 år tæller hertil ikke med, idet baby forventes at kunne sove i egen medbragt seng/lift.

 

Kontakt os

Ferieboliger ved Vesborg Fyr og Ørnslund

Samsø Ferie

8305 Samsø

Tel.: +45 26 85 86 83

Mail: info@samsoe-ferie.dk